Kom og oplev stemningen hos Tangelopperne, og se om det er noget for dit barn?
Vi er en lille børnehave med plads til 30 børn. Det giver en rolig og varm atmosfære og tæt kontakt mellem børn og voksne – med plads til særlige stjernestunder, hvor man glemmer tid og sted og bare har det rigtig godt sammen.
Vi tror at hvert barn er skabt af Gud og har uendelig stor værdi. Det betyder, at dit barns trivsel er i højsædet, og at vi møder alle børn med omsorg, respekt og tro på, at de hver især har noget særligt at bidrage med.
Tangelopperne er en del af Tange kristne friskole og vi har et tæt samarbejde. Børnehaven benytter skolens faciliteter i hverdagen og har sin egen afdelingsleder.
Hos os kender alle hinanden, og den nære, trygge atmosfære gør det nemt for børnene at føle sig hjemme.
Det pædagogiske personale har høj faglighed og blik for det enkelte barn. De skaber tætte relationer, der giver tryghed og mod til at vokse.
Med skov og sø lige udenfor døren får børnene hver dag mulighed for at lege, udforske og lære i naturskønne omgivelser.
Jeg kan li’ at være i skovloppen og i hallen
Det er dejligt at de voksne hjælper, når vi er kede af det
Jeg kan bedst lide at lege med mine venner og lege med mudder

